Nyheder

Her opdaterer vi foreningens medlemmer med seneste nyt:

7/9-2026: På fredag har vi fredagsbar i Ler58 så kig op og nyd en kølig eller 2 med de andre kolonister

18/8-2026: Folketinget har vedtaget d. 25 juni 2026 at lovforslag om nedsættelse af grundskyld er godkendt. Det betyder at vores forening skal have nedsat grundskyld gældende fra 2021 og at vi fremover kommer til at betale 60 % mindre grundskyld end det vi skulle betale som følge af den nye 760 millioner kroners vurdering 🙂 Vi kender ikke alle detaljerne før vi får regningen i foråret 2027, men det er fantastiske nyheder. Vi får ikke penge retur men vores grundskyld bliver billigere og det de “skylder” os bliver fordelt med billigere grundskyld nogle år fremover. Når vi kender de økonomiske detaljer vil i høre mere.

17/8-2026: Husk fællesarbejdsdag d. 29/8 kl. 10-14 hvor vi hygger i fællesskabet og vi mødes på fodboldbanen for at koordinere.

12/8-2026: 1/9 udsendes der 2 aconto vandregning for 2026, renovation 2 rate samt 2 rate for fællesvand. Husk at tilmelde jer til BS så i slipper for gebyret.

25/7-2026: Så er det Sommerfest og det starter med hoppeborg fra kl. 13, aktiviteter fra kl. 16 og grillene startes kl. 18. Vel mødt til årets kolonihavefest.

28/6-2026: Juni nyhedsbrevet er tilgængeligt og kan findes lige her: Nyhedsbrev Juni 2026

23/6-2026: Husk at klippe hækken til 1,8 meter i din kolonihave inden Sankt Hans 🙂 Mange spørger om det ikke er muligt at klippe den senere p.g.a. fuglereder etc. og det må tages op på generalforsamlingen hvor vi kan stemme om det.

14/6-2026: Så er programmet for Børneugen 2026 helt på plads! Hop ind på siden og tilmeld dine børn eller børnebørn: https://maglebylund.dk/borneuge/ Vi glæder os til verdens bedste børnefestival i uge 28 (starter søndag i uge 27). Tusind tak!

7/6-2026: Tak for en dejlig fællesarbejdsdag hvor en masse medlemmer dukkede op og hjalp med at få trimmet foreningen. Tak for jer 🌼

26/4-2026: Husk at vi har flagdag på søndag d. 3 maj, hvor vi skåler sæsonen igang og hejser flaget. Der vil være drikkevarer og is til børnene så kig op og hils på de andre kolonister i foreningen. Til orientering har vi fået en nyttehave ledig, så skriv til bestyrelsen hvis du kunne være interesseret. Da byggesæsonen slutter d. 30/4-2026 skal alle firmabiler, bygge materialer og trailere være fjernet fra parkeringspladsen. Biler kan parkeres på foreningens bagerste parkeringsareal og trailere skal parkeres på trailering som findes på affaldssorteringspladsen.

17/4-2026: Så er referat af generalforsamling, vores nye prisblad og opdaterede vedtægter tilgængelig på vores hjemmeside. Vi takker for en god generalforsamling hvor vi bl.a. fik etableret vores nye vedligeholdelseskonto så vi kan spare op til fremtiden. Vi arbejder på at få vores grundskyld ned med 60 %, så det er godt at alle der havde glemt at flytte deres folkeregisteradresse tilbage til helårsboligen nu er klaret, så vi kan komme videre i processen. Lars fortsætter som formand samtidigt med at vi fik et nyt bestyrelsesmedlem Tine som overtager efter Liselotte som har siddet 2 år i bestyrelsen, så tak for god indsats. Vi ses på legepladsen d. 3 maj til flaghejsning.

15/3-2026: Så er regnskab 2025, prisblad 2026, budget 2026, beretning 2025 og forslag fra medlemmerne tilgængelig på vores hjemmeside – https://maglebylund.dk/generalforsamlinger/ Vi glæder os til at se jer allesammen til generalforsamlingen.

1/3-2026: Der indkaldes til ordinær generalforsamling 29/3 kl. 13 på Dragør Skole – https://maglebylund.dk/generalforsamlinger/

21/2-2026: Da vi ikke har slukket for vandet i foreningen og frosten er på vej væk, er det vigtigt at checke sit kolonihavehus for utætheder når varmegraderne sætter ind, for så kommer der tryk i rørene igen og det kan give vandskader. Har du slukket for vandet for vinteren og tømt kolonihaven for vand jævnfør vores hjemmeside, er chancen væsentligt mindre for at der kan være opstået frostskader, men du skal stadigvæk checke når du åbner for vandet igen.

15/2-2026 Vi har ikke slukket for vandet endnu og temperaturen ligger på ca. 1.6 grader i vores vandbrønde som vi måler dagligt. 

10/2-2026 Børneugegruppen mødes onsdag d.  4. marts og tager hul på planlægningen af dette års børneuge.
Vi har brug for nye tovholdere og planlæggere, så skriv til stine.trentemoeller@gmail.com hvis du vil være med. Børneugen er for børnene, men det er mindst lige så sjovt for de voksne at være med🙂 Hilsen Jesper og Stine

9/2-2026: Da vi nærmer os generalforsamlingen hvor vi bl.a. skal diskutere indkomne forslag, så husk at sende dem til os på forslag@maglebylund.dk. Alle forslag er velkomne på dagen, dog skal de senest være modtaget 2 uger før og alle de indkomne forslag præsenterer man selv på dagen. Vi sender invitationen ud 4 uger før GF som i år afholdes på Dragør Skole d. 29 marts kl. 13-15. Husk at man kun har stemmeret ( en stemme pr. parcel ) hvis man møder op og ikke er i restance med foreningen. Vi glæder os til at se jer allesammen til en god dag med alle de andre kolonister i Maglebylund.

6/2-2026: Vi måler dagligt temperaturer i brøndene og hvis vi kommer på 0 grader lukker vi for vandet. Vi forventer lige p.t. at der bliver lukket for vandet i næste uge, da frosten tager til. Der bliver udsendt besked fra foreningen inden vi lukker for vandet, men husk at lukke for vandet i jeres egen brønd så i ikke får frost eller vandskader ( https://maglebylund.dk/bestyrelse/vand/ ). Hvis i opdager nogen komme ind i haven, er det bare vores vandlaug der undersøger vores brønde.

5/2-2026: Sneen vælter ned over Maglebylund, så vær meget opmærksom hvis i kører herud, da vi ikke snerydder i foreningen. https://www.dragoer.dk/nyheder/2026/snevejr-giver-udfordringer-for-fremkommelighed-og-drift

4/2-2026: Husk at meddele foreningen når i sætter byggematerialer på parkeringspladsen, da i risikerer at de vil blive fjernet.

1/2-2026: Så er juletræet blevet slukket, vi håber i alle syntes det har været hyggeligt så vi kan fortsætte en ny tradition 🎄

29/1-2026: Vi har fået nyt booking system til fælleshuset som er nemmere end det vi havde på Probo, fordi man bl.a. kan se ledige datoer i kalenderen. Det findes lige her https://maglebylund.dk/faelleshuset/

Hilsen Nyhedsredaktionen 🌼